MATERIALE & PLEJE


Alle vores smykker er forgyldt med 12 karat guld, hvor basen er lavet af messing. Nogle metaller, såsom messing, vil med tiden oxidere, og dermed give smykket en mørkere overflade. Dette kan give smykket en smuk patina, men ønsker du derimod, at bevare et blankt og skinnende look, er der nogle enkle råd at følge:

PRODUKTION & DESIGN
For netop at kunne leve op til deres grundprincipper arbejder de tæt sammen med fabrikken, der fremstiller smykkerne. Gennem Ditte’s mangeårige erfaring med smykkeproduktion i Kina har de valgt at få smykkerne produceret i byen Qingdao syd-øst for Beijing, der netop er kendt for smykke produktion. Smykkerne er produceret netop i Qingdao grundet deres fabrikker med højteknologisk ekspertise og særegent egenskaber indenfor smykkeproduktion. De arbejder tæt sammen med partneren i Kina, som de har en mangeårig relation med. Derudover udfører partneren regelmæssige tests, audits og kontrol, som møder North North North’s standarder.

Smykkerne er forgyldt med 12 karat guld, hvor basen er lavet af messing. Deres mission har været at skære alle fordyrende mellemled fra, for at kunne skabe budgetvenlige smykker – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

DESIGN PROCESSEN
Alle deres smykker er designet af co-founder, Ditte, i hendes studio i Paris. Smykkerne designes med inspiration fra de tendenser, som de hver især ser i de byer de bevæger sig rundt i. Der brainstormes, researches og sketches omkring hvilken retning kollektionen skal gå i. Her efter starter den iterative designproces i tæt samarbejde med partnerne i Kina. De tre medstiftere modtager prototyper, hvorefter de sidste detaljer forfines, og den sidste udvælgelsesproces foregår. Slutteligt kan den endelige produktion sættes igang.

PLEJE AF SMYKKER
Det er en god ide at rengøre dine smykker efter brug med en blød klud, da dette fjerner de elementer, smykket kan have være udsat for mens båret, såsom parfume, creme, sved, osv. Disse faktorer er nemlig med til, at fremprovokere en kemisk reaktion i metallet, og dermed en hurtigere oxidering. Undlad at bruge hårde kemikalier og smykke rens, da dette er med til at slide på smykket og dermed forkorte holdbarheden af smykket. 

Vi anbefaler, at du tager dit smykke af, inden du skal sove, bade eller dyrke sport. Desuden fraråder vi, at du opbevarer dine smykker på badeværelset, idet luftfugtigheden ofte er høj, og dette kan være medvirkende til en hurtigere oxidering af smykkerne. For at sikre, at dine smykker holder sig pæne længst muligt, fraråder vi al direkte kontakt med make-up, hårprodukter, parfume, creme og vand, da disse vil have en negativ effekt på overfladebehandlingen af dine smykker.